Spring til indhold
Om mig

Specialisten du faktisk taler med.

Freelancer med 15+ års erfaring. Loft på 12 kunder, direkte mobilnummer og en tilfredshedsbaseret pris, der holder mig skarp.

Per Jacobsen - freelance marketing-specialist

Mine 15+ år i marketing har været skiftevis på bureau og som freelancer. Det har givet mig et meget klart syn på begge sider af hegnet - og en rigtig god fornemmelse af, hvornår den ene model passer bedre end den anden.

Bureau-årene var gode på mange måder. Jeg lærte at arbejde struktureret, at koordinere på tværs af kanaler, at præsentere arbejde for ledelser, der ikke selv arbejdede operativt. Men jeg så også mønsteret igen og igen: de bedste samarbejder opstod, når jeg arbejdede tæt med kunden, uden mellemlag. De værste, når rapporterings-ritualer eller projektstyring overtog tiden.

Da jeg gik solo i 2018, var det ikke fordi jeg var utilfreds - det var fordi jeg ville fjerne den friktion. Færre kunder, direkte arbejde, mindre projektledelse og mere strategi og udførelse. I 2020 startede jeg Opvækst og forsøgte at bygge mit eget bureau på netop de værdier, men fandt til sidst tilbage til simpliciteten i freelancesetuppet. Resultatet er en praksis jeg kan stå inde for hver eneste måned: 8-12 virksomheder ad gangen, alle direkte, alle uden binding.

I 2023 tilføjede jeg den 100% tilfredshedsbaserede pris. Det er det mest ærlige jeg har fundet på i karrieren: hver måned vurderer du mit arbejde, og scoren bestemmer prisen direkte. Jeg taber altså penge, når jeg ikke leverer - og det er præcis den incitament-struktur, der får mig til at arbejde hårdere.

Jeg har ikke ambitioner om at vokse til et bureau igen. Jeg vil blive ved med at være den person du taler med - den der både har overblikket og hænderne helt nede i maskinrummet.

◆ Karriere-tidslinje

Hvor jeg kommer fra.

  1. 2006-2020
  2. Bureau & selvstændig på skift

    Blandt andet 4 år som Head of Search hos Orchestra, der gav mig smagen for transparens. Konti som Tivoli, HK, Dansk Metal, Silvan mfl.

  3. 2020
  4. Starter Opvækst

    Først som bureau, der ville være alt andet end bureau. Indtil erkendelsen: Jeg er bedst som specialist!

  5. 2023
  6. Indfører tilfredshedsmodellen

    Pris bundet til månedlig score. Ligger stabilt på 4,7/5 siden start.

  7. Idag
  8. 8-12 aktive kunder

    Men over årene 80+ kunder og 100M+ kr. i annoncebudgetter administreret.

◆ Principper

Tre ting jeg står for.

01

Loft på 12 kunder. Punktum.

Jeg har et hårdt loft på 12 aktive kunder ad gangen. Det betyder jeg siger nej til spændende kunder hvert kvartal - men det er nødvendigt. Den eneste måde jeg kan levere senior-niveau på alle konti er ved ikke at have for mange. Det vokser ikke. Det er ikke en startup-pitch. Det er den maksimale model, jeg vil drive uden at tabe kvalitet.

02

Du har min mobil. Ingen mellemled.

Når du hyrer Opvækst, ringer du direkte til mig - ikke til en account manager, der videreformidler til en specialist. Jeg har max 12 kunder, ikke 200, så jeg faktisk også har tid til at tage telefonen. Det giver kortere reaktionstid og bedre beslutninger. Det betyder også, at jeg er på ferie nogle gange - men det får du besked om i god tid.

03

Min pris følger din tilfredshed.

Hver måned scorer du mit arbejde 1-5. Den score bestemmer, hvad jeg fakturerer. Det betyder at jeg tjener bedst, når du er tilfreds - altså har vi begge samme interesse. Det er den mest direkte måde at have hånde på kogepladen, jeg har kunnet finde.

◆ Hurtige fakta

Hurtige fakta.

År i branchen
15+
Freelance siden
2018
Aktive kunder ad gangen
8-12
Ansatte
Ingen
Base
København V
Sprog
Dansk · Engelsk
◆ Næste skridt

Lad os snakke.

30 minutter. Vi taler om dine kanaler, dine udfordringer og om vi passer sammen. Uden forpligtelser. Du kan også finde mig på LinkedIn - der deler jeg kortere noter et par gange om ugen.