Hvad er performancebaseret influencer marketing?

Indholdsfortegnelse

30 November 2021

Influencer-marketing kan være en værdifuld måde at få sine produkter synliggjort over for potentielle kunder. Men for at du som virksomhed kan være sikker på, at dit influencer samarbejde også skaber resultater, må det nødvendigvis være performancebaseret. Opvæksts Influencer Marketing Specialist, Astrid Dam Schiøller, forklarer her, hvordan man laver sine influencer kampagner datadrevne.

Influencer marketing er et værdifuldt redskab i marketing for rigtig mange typer virksomheder. For med det rette match mellem influencer og virksomhed eller produkt, kan virksomheden opnå en større påvirkning af deres målgrupper, end når budskabet kommer direkte fra virksomheden selv. Influenten har nemlig en trofast skare af følgere, som stoler på og identificerer sig med dem. Derfor har influentens ord ofte solid gennemslagskraft. Samtidig er influenterne dygtige indholdsskabere og formår som oftest at skabe indhold, der både inspirerer og fascinerer, og som rammer deres målgruppe. Men ikke alle influencer-kampagner skaber synlige resultater, derfor kigger vi i dette blogindlæg nærmere på, hvad der kendetegner den type influencersamarbejde, der er performancebaseret.

Hvad er performancebaseret influencer marketing?

Performancebaseret influencer marketing kan også betegnes som affiliate marketing. Det er en type marketing, hvor virksomheder udelukkende betaler en influencer for de klik og salg, der laves via influencerens sociale profiler.

Virksomheden opretter altså unikke links til deres produkter, som influencerne kan poste på deres kanaler.

På den måde kan virksomheden tracke, hvor kunderne kommer fra, og dermed hvilke influencers, der har gjort god reklame. Alt afhængig af aftalen mellem virksomhed og influenceren vil hvert salg via det unikke link resultere i en kommission.

Derfor kaldes det også resultatbaseret eller performancebaseret influencer-marketing.

De fire aktører i performancebaseret influencer marketing/affiliate marketing

I enhver affiliate aftale er der fire parter. Det er hver især mennesker eller virksomheder, som får noget ud af aftalen og som sikrer, at samarbejdet og kampagnen fungerer.

Annoncøren
Det er virksomheden, der ønsker flere salg. Ofte vil det være en webshop eller servicevirksomhed, som hårdnakket går efter at få flere kundehenvendelser. Typisk fungerer det ved, at virksomheden bruger et affiliate-netværk eller en platform til at finde de rette samarbejder.

Netværket eller platformen
Et affiliate-netværk er traditionelt en virksomhed, der forbinder annoncører med de rette influencere, så de kan nå ud til de ønskede kunder. Opgaven for platformen består i at facilitere hele samarbejdet ved at lave de rette links, tracke salg og besøg og derefter aflønne ud fra den aftalte kommission.

Influenceren
Er udgiveren, som lokker kunderne til, og som via skarpt content når ud til de rette kunder. I mere traditionel forstand omfatter det også blogs og andre typer af udgivere.

Kunden
Er den person, der i sidste ende besøger annoncørens hjemmeside og køber en vare. Det gøres typisk ved at klikke på et affiliate link, som så kan spores. På den måde sikres det, at annoncøren får det rigtige samarbejde med en influencer, som kan ramme lige præcis deres målgruppe.

Affiliate links

Affiliate-linket er, hvor magien sker. Det er via det link, som skabes ud fra hver kampagne, at det er muligt at spore salg og udbetale kommissioner og er en central del af en performancebaseret influencer kampagne.

Et affiliate link består typisk af fire dele:

  1. Netværket eller platformen, som står for samarbejdet.
  2. Et særligt ID der viser, hvilken influencer eller affiliate det drejer sig om.
  3. Et unikt ID der fortæller, hvilken kampagne det tilhører.
  4. Og sidst vil vi ofte se den hjemmeside, det drejer sig om.

Influenceren placerer linket i deres bio eller story på deres Instagram. Når en kunde klikker på linket, bliver de sendt videre til den rette side. Når de så foretager et køb, kan man spore det.

Hvordan kommer du i gang med performancebaseret influencer-marketing?

De bedste influencer-kampagner opstår med det gode match mellem brand og influencer. Det handler altså ikke bare om at sætte et samarbejde op med den, der har flest følgere, men blandt andet om at kende sin målgruppe og at have defineret sine mål med kampagnen.

Der er i alt 6 overordnede ting, du skal have styr på, for at komme bedst i mål med din influencer marketing kampagne:

  1. Definér dit mål: Flere salg, trafik, kendskab?
  2. Definér dit brand og din målgruppe
  3. Vælg de rigtige influencere
  4. Hav styr på din betalingsmodel – hvordan du vil betale influencerne
  5. Lad influenceren have sin kreative frihed
  6. Behandl influencere som unikke individer

Tre former for affiliate marketing-aftaler mellem influencer og virksomhed

Som virksomhed  betaler du for influencerens konkrete resultater.
Hvad der udgør et resultat, vil afhænge af den specifikke aftale I laver mellem hinanden.
Der vil typisk være tre slags aftaler:

  1. Pay Per Click (PPC): Influenceren bliver betalt for hver gang, en person klikker på det unikke link, som bliver skabt til kampagnen.
  2. Pay Per Lead (PPL): Her bliver influenceren betalt, for hver gang et klik på linket resulterer i en bestemt handling — det kan fx være sign-up til nyhedsbreve, download af gratis app eller gennemførelsen af et spørgeskema.
  3. Pay Per Sale (PPS): For hver gang virksomheden sælger et produkt gennem det unikke link, vil influenceren tjene en bestemt procentdel af salgets værdi. Denne procentdel bestemmes i kontrakten mellem affiliate-netværket og virksomheden og vil derfor variere.

Ligegyldigt hvilken type affiliate-aftale, som virksomheden laver med influenceren, er altså både virksomhed og influencer sikret en økonomisk gevinst.

Tre former for affiliate marketing-aftaler mellem influencer og virksomhed

Performancebaseret influencer marketing vil utvivlsomt skabe flere salg for dig og din virksomhed.

Influencers er professionelle content creators, og de har brugt lang tid på at opdyrke et tillidsforhold til deres følgere.
Dette tillidsforhold kan du meget nemt tappe ind i — såfremt begge parter altså orienterer sig mod identiske målgrupper.
Performancebaseret influencer marketing vil desuden give dig den fordel, at du kun skal betale for faktiske salg.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i gang med din performancebaserede influencer marketing, så kan du også overlade det til Opvækst. Så sætter vi vores professionelle eksperter på sagen og sørger for, at du når i mål med din kampagne.


Bliv klogere

Webinar

Afholdte Webinar




Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og hold dig opdateret på tendenser og nyheder inden for digital marketing

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og hold dig opdateret på tendenser og nyheder inden for digital marketing