24. November 2021
Datatab: Der bliver stadig færre og færre data til rådighed fra brugernes browsere. Facebook har udviklet et værktøj, der i samspil med deres pixel vil kunne give bedre data til gavn for annoncører og sikre mere relevant indhold for brugerne.


Flere huller i fiskenettet
Med cookiesamtykke, ad-blockers og Apples iOS14 opdatering er det blevet markant begrænset, hvor meget data, der er tilgængeligt fra en kampagne i Business Manager. Som annoncør bliver det derfor svært at se, hvordan dine kampagner reelt performer. En af konsekvenserne kan være, at man som annoncør kan risikere at slukke en annonce, som egentlig performer rigtig godt, fordi den tilsyneladende virker til at under-performe, da dataformidlingen er begrænset.
Det betyder selvfølgelig ikke, at dit salg fra kampagner på Instagram og Facebook er dalende. Det betyder dog, at trackingen fra den traditionelle Facebook pixel er blevet mere begrænset. Det har den konsekvens, at dine remarketingmålgrupper bliver mindre, og det kan derfor være sværere at lave målrettet annoncering.
Facebooks lappegrejer
For at imødekomme de mange ændringer inden for privatlivslovgivning og browserpolitikker har Facebook introduceret værktøjet Conversion API. Den traditionelle Facebook pixel er et browserbaseret værktøj, som tracker ved hjælp af brugerens browser. Og det er netop i browseren, at der opstår udfordringer med ad-blockers og cookiesamtykke. Facebooks Conversion API lader dig derimod tracke data fra din egen websiteserver. På den måde begrænser brugernes browserindstillinger ikke dine data på samme måde som ved Facebook pixel.
Men Facebook pixel skal man alligevel ikke dømme helt ude. For Conversion API fungerer bedst sammen med Facebook pixel, hvor Conversion API samler alt det data op, som du ellers går glip af ved læne dig fuldt op ad Facebook pixlen.
At man tracker fra både Conversion API og Facebook pixel betyder, at man kan risikere at tracke et event to gange. Facebook har derfor implementeret et tiltag, der hedder ”deduplication”. Det analyserer parametre fra både Conversion API og Facebook pixel, og hvis der opstår duplikationer, sletter Facebook ét af de events.
Med Conversion API og Facebook Pixel er der – udover en markant bedre dataformidling – også langt bedre optimeringsmuligheder for Facebooks algoritmer. Det giver mulighed for at få bedre performance på dine kampagner.
Opsætning af Conversion API
I dag kan du bruge Facebooks værktøj, Partner Integration, til at opsætte Conversion API uden brug af kode eller udvikler. Der findes også metoder som Facebook Conversions API Gateway og GTM Server-side tagging, men vi har valgt at opridse den metode vi finder lettest.
Under Events Manager og derefter Settings, skal du blot klikke på Partner Integration og vælge den partner integration, der passer til dit website.
Herefter skal du blot følge guiden for den enkelte platform.
Du kan også opsætte det manual via Event Manager:
- klik på Add Event
- og herefter på Using Conversion API
- Her klikker du så på Install Code Manually
- Her kan du selv vælge, hvilke events du vil tracke via Conversion API og derefter sende instruktioner til en udvikler.
Bliv klogere
- 5 fordele ved at bruge micro-influencere i dine kampagner
- 10 begreber i den nye datavirkelighed, som du bør have styr på
- 4 tendenser i marketing, du ikke må overse i 2022
Webinar
Afholdte Webinar
- Webinar: Bring din digitale tilstedeværelse til et nyt niveau
- Webinar: Sådan laver du effektiv annoncering i den nye datavirkelighed
- Webinar: Løft jeres marketing med et troværdigt talerør