# Opvækst — fuld content-dump til LLMs > Freelance marketing-specialist på Google Ads, Meta Ads og LinkedIn Ads. Direkte samarbejde med Per Jacobsen — ingen bureau-mellemled, ingen binding, og prisen er bundet til din tilfredshed. Dette er en automatisk genereret markdown-version af de vigtigste indholds-sektioner på [https://www.opvaekst.dk](https://www.opvaekst.dk). Tænkt til at give LLMs et samlet context-billede af hvem Opvækst er, hvilke services jeg leverer, hvordan prismodellen virker, og min baggrund. For struktureret overblik + URL-index, se [https://www.opvaekst.dk/llms.txt](https://www.opvaekst.dk/llms.txt). --- ## Om Opvækst - **Drevet af:** Per Jacobsen (CVR 43394207) - **Grundlagt:** 2019 - **Lokation:** Flæsketorvet 68, 1 · 1711 København V (Kødbyen) - **Områder:** Danmark + Norden - **Kontakt:** per.jacobsen@opvaekst.dk · +45 30 64 86 28 - **LinkedIn:** https://www.linkedin.com/in/perjacobsenprofile/ 15+ års erfaring fra bureau-siden inden start som selvstændig i 2019. Specialiseret i performance marketing (Google Ads, Meta Ads, LinkedIn Ads) med understøttende kompetencer i indholdsproduktion, websites/SEO/CRO og tracking & data. --- ## Services ### Google Ads *Performance* · [https://www.opvaekst.dk/services/google-ads](https://www.opvaekst.dk/services/google-ads) Search, AI Max, Shopping, PMAX, Display og Demand Gen - optimeret udfra erfaring, tests og best practices. Klar strategi, skarp eksekvering og en specialist, der kender din konto i detaljen. Du får mere ud af dit budget, bedre overblik over, hvad der virker — og en samarbejdspartner, der er lige så optaget af resultaterne, som du er. Leverancer: - Search, AI Max, Shopping, PMAX og Demand Gen i ét setup - Feed-optimering og konverteringsdata fra roden - Test-ramme og månedlig optimerings-rapport ### LinkedIn Ads *Performance · B2B* · [https://www.opvaekst.dk/services/linkedin-ads](https://www.opvaekst.dk/services/linkedin-ads) B2B-annoncering mod beslutningstagere i specifikke brancher eller med andre faglige karakteristika. LinkedIn giver adgang til de mest præcise B2B-segmenter på markedet - men kun hvis targeting, bud-strategi og kreativ er kalibreret. Jeg arbejder ofte med LinkedIn side om side med Google og Meta, så du får genkendelige budskaber på tværs. Leverancer: - Targeting på titel, branche og company-lister - Lead Gen-formularer og nurture-flow - Koordineret remarketing via Google/Meta ### Meta Ads *Performance* · [https://www.opvaekst.dk/services/meta-ads](https://www.opvaekst.dk/services/meta-ads) Kontinuerlig test og udvikling af annoncer på Facebook og Instagram, samt fokus på konverteringspunkter og data. Kreativ test-ramme, konceptudvikling og design, audience-strategi og konverterings-API. Ingen bureau-lag mellem dig og den person, der sidder i Business Manager. Prisen bestemmes af din månedlige tilfredshed. Leverancer: - Kreativ test-ramme (annoncer, hooks, formater) - Kampagnemålsætninger og budstrategier - Konverterings-API og event-matching ### Indholdsproduktion *Underservice* · [https://www.opvaekst.dk/services/indholdsproduktion](https://www.opvaekst.dk/services/indholdsproduktion) Kreative vinkler der skiller jer ud - eller produktion udfra etablerede koncepter på tværs af kanaler. Det første sekund i feedet afgør om kunden klikker. De næste sekunder på landingpagen afgør om kunden konverterer. Jeg producerer hooks, copy, billeder, video og landingpage-indhold der bygger ét sammenhængende flow - så kunden aldrig oplever et brud mellem annonce og side. Leverancer: - Annonce-tekst, hooks og ad copy-systemer - Visuel produktion (statisk og video) - Landing page-copy der matcher annoncen ### Websites, SEO & CRO *Web & konvertering* · [https://www.opvaekst.dk/services/websites-seo-cro](https://www.opvaekst.dk/services/websites-seo-cro) Websites, konverterende landingpages samt SEO- og CRO-forbedringer. Websites og landing pages designet til at konvertere den trafik, dine kampagner skaffer. Plus teknisk og indholds-SEO, så du også får gratis trafik med tiden - ikke kun betalt. Leverancer: - Websites til små og mellemstore virksomheder - Landingpages bygget til kampagnetrafik - Teknisk SEO og CRO-test ### Tracking & data *Fundament* · [https://www.opvaekst.dk/services/tracking-og-data](https://www.opvaekst.dk/services/tracking-og-data) Problemer med data, der ikke stemmer? Tracking-udfordringer som ingen andre har kunnet løse? Prøv at tage fat i mig. Tracking og konverteringsdata er fundamentet under alle dine kanaler. Når det er brudt, optimerer du på forkerte tal. Det er faktisk ofte her, jeg gør den største forskel hurtigst. Leverancer: - GA4, GTM, Adobe, Plausible - Konverterings-API på LinkedIn, Meta og Google - Server-side tracking --- ## Prismodel ### Abonnement (anbefalet) Den mest populære model - og den jeg selv anbefaler til løbende marketing-indsatser. Services og mål aftales i starten. Din månedlige tilfredshed bestemmer hvad jeg fakturerer. Ingen bindingsperiode. Hver måned sender jeg en kort tilfredshedsundersøgelse. Din vurdering afgør direkte, hvad jeg fakturerer. Det skaber en meget konkret interesse i, at samarbejdet lykkes - for mig lige så meget som for dig. Modellen har kørt siden april {{since_year}} og ligger stabilt på {{satisfaction_avg}}/5 i gennemsnit. **Sådan fungerer det:** 1. **Vi aftaler services og mål** — I opstarten defineres hvilke kanaler jeg håndterer, hvilken rolle jeg har (strateg, operator eller begge), og hvilke outcomes vi måler på. Det står skrevet - så vi begge ved hvad der forventes. 2. **Jeg arbejder - og rapporterer** — Løbende drift, optimering og månedlig rapportering. Ærligt. Også når noget ikke virker. Ingen rapport-teater eller vanity-KPI’er - du ved præcis, hvad der foregår hele tiden. 3. **Du bedømmer måneden 1–5** — Ved månedens udgang tager du en 2-minutters undersøgelse: Resultater, service og rådgivning. En enkelt score pr. spørgsmål. Gennemsnittet bliver månedens tilfredshedsscore. 4. **Scoren regulerer fakturaen** — Scoren oversættes direkte til en faktor på den aftalte basispris. 4 og derover betyder fuld pris. Lavere score giver lavere faktura næste måned. **Score → pris:** Med en aftalt basispris på 20.000 kr/md ser eksempler på reguleringen sådan her ud. Rabatsatserne stiger eksponentielt med eventuel utilfredshed. | Score | Faktor | Beløb | Betyder | |---|---|---|---| | 5,0 | 100% | 20.000 kr. | Fuld tilfredshed. Fuld pris. | | 4,0 | 100% | 20.000 kr. | Fuld tilfredshed. Fuld pris. Men vi tager en snak. | | 3,0 | 76% | 15.200 kr. | Ikke tilfredsstillende. Årsag og genopretningsplan afklares. | | 2,0 | 46% | 9.200 kr. | Samarbejdet tages op - typisk ved opsigelse eller re-scoping. | | 1,0 | 0% | 0 kr. | Dette er aldrig sket - men just in case… | **Prisinterval:** 7.5k – 25k kr/md · basispris. Den endelige basispris aftales efter opstartssparring ud fra scope, kanaler og timeforbrug. Tilfredshedsscoren regulerer derfra. Ingen opstartsgebyr. **Hvem passer abonnementet til:** - har løbende marketing-aktivitet på Google, Meta og/eller LinkedIn - ønsker én fast specialist i stedet for skiftende bureau-team - vil have en direkte, løbende dialog - ikke kun månedlige statusmøder - tør holde din leverandør op på leverancen hver måned ### Andre samarbejdsformer **Klippekort** — Min tid, købt på klippekort. Ideelt hvis behovet varierer, eller til at teste samarbejdet før I går på abonnement. - **Sådan fungerer det:** Du køber et klippekort på enten 10 eller 25 timer. Klippene bruges over 3-6 måneder efter behov. Jeg logger tiden i 15-min-intervaller og sender månedlig oversigt. - **Passer til:** Virksomheder med svingende behov, bureauer der har brug for ad-hoc specialistsparring, eller dig der vil prøve samarbejdet før en fast aftale. - **Prisstruktur:** 10.000 kr pr. 10 timer · 23.750 kr pr. 25 timer (rabat). Faktureres forud. Ingen binding efter klippet er brugt op. **Projekter** — Afgrænset leverance med tydelig start og slut. Pris efter opgave, aftalt inden vi går i gang. - **Typiske projekttyper:** Konkurrentanalyse, strategi-review, kanal-audit, tracking- og dataopsætning, account-restructuring, CRO-review, eller forberedelse til produkt- og marketing-lanceringer. - **Passer til:** Virksomheder med en konkret problemstilling der kan afgrænses - eller in-house teams der har brug for en ekstern second opinion før de tager en stor beslutning. - **Prisstruktur:** Fast projektpris aftalt før start. Typisk interval: 15.000 – 75.000 kr. 50% ved opstart, 50% ved levering. Leverance altid med skriftlig rapport og gennemgang på fysisk møde. **Interim** — Fuld- eller deltids barselsvikariat, leder-vikariat eller lignende midlertidig tilstedeværelse i dit team. - **Typiske situationer:** Barsel, opsigelse eller rekrutteringsgab, midlertidig scaling af in-house team, eller løbende projekt med brug for dedikeret specialist i 3-12 måneder. - **Passer til:** Virksomheder med eksisterende in-house marketing-team der har brug for midlertidig forstærkning eller erstatning - ikke for at outsource, men for at fylde et konkret hul. - **Prisstruktur:** Månedligt honorar aftalt efter timetal og varighed. Typisk fra: 15.000 – 40.000 kr./md., 3-12 mdr. Opsigelsesvarsel 1 md efter første 3 måneder. ### Pris-FAQ **Hvilken model passer til mit behov?** Tommelfingerregel: har du løbende marketing-aktivitet hver måned og vil have én fast specialist, så abonnement. Er behovet uregelmæssigt eller vil du teste samarbejdet, så klippekort. Har du én konkret opgave med tydelig start og slut, så projekt. Skal du dække et midlertidigt hul i teamet, så interim. I opstartssparringen anbefaler jeg konkret ud fra dit setup - også hvis det betyder en af de andre modeller. **Kan vi skifte model undervejs?** Ja. Skift fra klippekort til abonnement er meget almindeligt - mange starter med klippekort som „prøvetur" og glider over på abonnement efter 1-2 måneder. Skift den anden vej sker også, typisk når den løbende aktivitet falder naturligt. Skift sker uden gebyr og træder i kraft ved månedsskifte. **Hvordan fakturerer du - og hvad er betalingsbetingelserne?** Abonnement faktureres bagud hver måned, samme dag som tilfredshedsscoren regulerer beløbet. Klippekort faktureres forud når klippet købes. Projekter 50/50 (opstart + levering). Interim månedligt bagud. Standard betalingsbetingelser er netto 14 dage. Alle fakturaer sendes via e-conomic i PDF + EAN hvis I er offentlige. **Er der opstartsgebyr eller „implementation fee"?** Nej. Der er ingen opstartsgebyr, ingen implementation fee, ingen oprettelsesomkostning. Opstartssparring (30 min) er gratis. Den første måneds arbejde - inklusive kontoreview, tracking-tjek og opstartsplan - er inkluderet i månedsprisen. Eneste undtagelse er større projekt-oplæg, hvor der aftales en fast projektpris. **Kan prisen forhandles?** Ja - men ikke som på et jysk kræmmermarked. Prisen sættes sammen ud fra scope og timeforbrug. Den kan justeres op eller ned hvis scope ændres. Men jeg giver ikke „introduktionsrabat" uden at skære noget ud af leverancen - det ville bare betyde dårligere service til en lavere pris. Tilfredshedsmodellen er min rabat-mekanisme: er du ikke tilfreds, koster det mindre. Automatisk. **Hvad hvis jeg bare er utilfreds én enkelt måned?** Så scorer du lavt den måned, og fakturaen reguleres. Det er hele pointen. En enkelt dårlig måned er ikke en krise - det er en feedback-mekanisme. To måneder under 3,5 i træk trigger dog en snak om årsag. Der er ingen straf for at score lavt. Der er kun en forventning om ærlighed. **Hvad er opsigelsesvarslet?** Abonnement: Ingen. Du kan sige op fra dag til dag. Klippekort: Ingen. Når klippene er brugt, er vi færdige. Projekt: Løber ud når leverancen er leveret. Interim: 1 måned efter første 3 måneder. Ingen model har bindingsperiode. **Arbejder du med moms og CVR?** Ja. Opvækst er registreret som anpartsselskab med CVR 43394207. Alle priser på siden er ekskl. moms. Fakturerer både DK- og EU-kunder. --- ## Om Per ### Personlig fortælling Mine 15+ år i marketing har været skiftevis på bureau og som freelancer. Det har givet mig et meget klart syn på begge sider af hegnet - og en rigtig god fornemmelse af, hvornår den ene model passer bedre end den anden. Bureau-årene var gode på mange måder. Jeg lærte at arbejde struktureret, at koordinere på tværs af kanaler, at præsentere arbejde for ledelser, der ikke selv arbejdede operativt. Men jeg så også mønsteret igen og igen: de bedste samarbejder opstod, når jeg arbejdede tæt med kunden, uden mellemlag. De værste, når rapporterings-ritualer eller projektstyring overtog tiden. Da jeg gik solo i 2018, var det ikke fordi jeg var utilfreds - det var fordi jeg ville fjerne den friktion. Færre kunder, direkte arbejde, mindre projektledelse og mere strategi og udførelse. I 2020 startede jeg Opvækst og forsøgte at bygge mit eget bureau på netop de værdier, men fandt til sidst tilbage til simpliciteten i freelancesetuppet. Resultatet er en praksis jeg kan stå inde for hver eneste måned: 8-12 virksomheder ad gangen, alle direkte, alle uden binding. I 2023 tilføjede jeg den 100% tilfredshedsbaserede pris. Det er det mest ærlige jeg har fundet på i karrieren: hver måned vurderer du mit arbejde, og scoren bestemmer prisen direkte. Jeg taber altså penge, når jeg ikke leverer - og det er præcis den incitament-struktur, der får mig til at arbejde hårdere. Jeg har ikke ambitioner om at vokse til et bureau igen. Jeg vil blive ved med at være den person du taler med - den der både har overblikket og hænderne helt nede i maskinrummet. ### Karriere-tidslinje **2006-2020** — Bureau & selvstændig på skift Blandt andet 4 år som Head of Search hos Orchestra, der gav mig smagen for transparens. Konti som Tivoli, HK, Dansk Metal, Silvan mfl. **2020** — Starter Opvækst Først som bureau, der ville være alt andet end bureau. Indtil erkendelsen: Jeg er bedst som specialist! **2023** — Indfører tilfredshedsmodellen Pris bundet til månedlig score. Ligger stabilt på {{satisfaction_avg}}/5 siden start. **Idag** — 8-12 aktive kunder Men over årene {{clients_count}} kunder og {{ad_spend_managed}} kr. i annoncebudgetter administreret. ### Principper 01. **Loft på 12 kunder. Punktum.** — Jeg har et hårdt loft på 12 aktive kunder ad gangen. Det betyder jeg siger nej til spændende kunder hvert kvartal - men det er nødvendigt. Den eneste måde jeg kan levere senior-niveau på alle konti er ved ikke at have for mange. Det vokser ikke. Det er ikke en startup-pitch. Det er den maksimale model, jeg vil drive uden at tabe kvalitet. 02. **Du har min mobil. Ingen mellemled.** — Når du hyrer Opvækst, ringer du direkte til mig - ikke til en account manager, der videreformidler til en specialist. Jeg har max 12 kunder, ikke 200, så jeg faktisk også har tid til at tage telefonen. Det giver kortere reaktionstid og bedre beslutninger. Det betyder også, at jeg er på ferie nogle gange - men det får du besked om i god tid. 03. **Min pris følger din tilfredshed.** — Hver måned scorer du mit arbejde 1-5. Den score bestemmer, hvad jeg fakturerer. Det betyder at jeg tjener bedst, når du er tilfreds - altså har vi begge samme interesse. Det er den mest direkte måde at have hånde på kogepladen, jeg har kunnet finde. ### Hurtige fakta - **År i branchen:** 15+ - **Freelance siden:** 2018 - **Aktive kunder ad gangen:** 8-12 - **Ansatte:** Ingen - **Base:** København V - **Sprog:** Dansk · Engelsk --- ## Sidereference - Forside: https://www.opvaekst.dk/ - Services-oversigt: https://www.opvaekst.dk/services - Priser: https://www.opvaekst.dk/priser - Referencer: https://www.opvaekst.dk/referencer - Om mig: https://www.opvaekst.dk/om-mig - Kontakt: https://www.opvaekst.dk/kontakt - Blog: https://www.opvaekst.dk/blog